12 personer
800 g renset stenbiderrogn
12 æg
1 ½ dl fløde
24 grønne asparges
6 bdt rucola
God olivenolie
Salt og peber
Æggene slås ud i en skål, bevar så meget af den ene skal som muligt. Skallerne skylles og koges rene, lægges til tørre på et viskestykke.
Æggene piskes sammen med fløde, salt og peber. Lidt olie varmes op på en pande, hæld ægge-blandingen på panden, og rør jævnligt i den til massen er stivnet.
Asparges renses og gives et hurtigt opkog, så der stadig er bid i.
Rucolaen skylles, tørres og vendes med lidt olivenolie, salt og peber.
Rognen smages til med salt og peber og anrettes i de rensede skaller og sættes i et æggebæger på en tallerken. Herpå anrettes rucola, asparges og røræg rundt om.