10 grønne asparges
1 spsk pinjekerner
½ hovedsalat
3 spsk yoghurt
1 spsk koldpresset solsikkeolie
1 spsk citronsaft
reven skal af 1 citron
1 spsk finthakkede pebermynteblade
salt
peber
Skær eventuel træet rod af de grønne asparges. Skær dem med et skråt snit i ½ cm korte stykker. Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande. Skyl og pluk hovedsalaten.
Olie, citronsaft- og skal, mynteblade, salt og peber røres med yoghurt. Salatbladene vendes i mynteyoghurten og anrettes på tallerken. Læg asparges på og drys med de ristede pinjekerner.