Ovnstegte kartofler
Ovnbagte kartofler
Råstegte kartofler
Kogte nye kartofler
Kogte kartofler
Pommes rissolé
Hasselbach kartofler
Kold kartoffelsalat
Varm kartoffelsalat
Flødekartofler
Kartoffelmos
Pommes frites
Maste kartofler
Rösti
Brasede kartofler
Ovnbagte kartofler
Store kartofler vaskes, tørres og indpakkes hver for sig ind
i alufolie, der først er gnedet med smør eller margarine.
Lægges på ildfast fad og bages i ovnen i mindst en time.
Pakkes ud og spises hele med skræl, eller man kan lade dem
blive i alufolien, give dem et korsformet snit og klemme kartoflen åben (det er
meget varmt for fingrene!).
Du kan så komme hvidløgssmør i og spise kartoflen med en
teske.
Hvidløgssmør fremstilles af blødt, rørt smør med et knust
fed hvidløg i.
Rul smørret sammen til en aflang rulle i et lille stykke
alufolie og læg det i køleskabet eller fryseren, til det er blevet fast. Skær
det ud i skiver.
Bagte kartofler med skræl: Forholdsvis små, helst aflange,
tyndskallede kartofler vaskes.
De må ikke skrælles, skallen skal være på.
Derefter lægges de i et ildfast fad med groft salt i bunden
- evt. efter at have fået et korsformet snit gennem skallen på oversiden, men
det er ikke nødvendigt - og bages derefter ganske, som var der tale om
kastanjer.
Til toppen
Ovnstegte kartofler
Mellemstore kartofler vaskes (skrælles hvis skallen er tyk)
og skæres ud i fire stykker på langs (de får form som appelsinstykker).
Skyl dem og tør dem i et viskestykke.
Sæt et ildfast fad i ovnen med en lille klat smør.
Læg kartoflerne over i fadet og vend dem rundt mellem
hinanden, til de alle er overtrukket med smørret.
Anbring dem så vidt muligt med skrælsiden nedad og giv dem
fuld varme i ovnen.
Efter 20 minutter ryster du dem og drysser med salt,
hvorefter de får yderligere 15-20 minutter.
Til toppen
Råstegte kartofler
Skræl mellemstore kartofler og skær dem ud i ikke for tynde
skiver.
Skyl dem i en skål med vand og tør dem i et viskestykke - så
hænger de ikke sammen på panden bagefter.
Steg dem på en pande i margarine.
Vend dem flere gange, så de bruner ensartet.
Vil du være helt sikker på, at de er gennemstegte
allesammen, kan du give dem 10-15 min i en godt varm ovn til sidst.
Servér dem drysset med lidt hakket persille.
Hakket persille i små portioner fremstilles lettest ved at
komme persillen ned i et lille glas og klippe den med en saks.
Til toppen
Kogte, nye kartofler
Skrub kartoflerne og kom dem i en gryde.
Kom vand på, så det dækker, og godt med salt. Vandet skal
smage af saltvand.
Lad vandet koge op, og kog kartoflerne i ca. 5 minutter.
Tag herefter gryden af blusset og lad kartoflerne trække i
kogevandet.
Tjek efter 10-15 min. om kartoflerne er møre.
Du skal nemt kunne skære en kartoffel over, men hvis den
smuldrer, har den kogt for længe.
Til toppen
Kogte kartofler
1 Kog kartofler med skræl
Du beholder mest af kartoflernes smag og vitaminer, når du
koger dem med skræl. Indholdsstofferne bliver i kartoflen. De kan ikke trænge
igennem skrællen.
2 Skyl og skrub kartoflerne
Nye kartofler skal bare vaskes og måske skrubbes med en
børste eller skrabes, hvis skindet hænger lidt fast.
3 Brug koldt vand med en håndfuld salt
Kogte kartofler får den bedste konsistens og går ikke så
nemt i stykker, hvis du begynder kogningen i koldt vand tilsat en håndfuld
salt. Salt fremhæver smagen og holder kartoflerne faste. Vandet skal dække kartoflerne.
Det er en god idé med lidt krydderurter i vandet. Tilsæt for eksempel en
stængel bladselleri eller løvstikke, som giver kartoflerne ekstra smag.
4 Skær de største kartofler over
Sørg for, at kartoflerne har samme størrelse, skær de store
i mindre størrelse. Så koger de ens, og du undgår at få enten underkogte eller
overkogte kartofler
5 Kog kartoflerne over middel varme
Kartofler skal ikke bulderkoge. Bring kartoflerne i kog over
middel varme. Lad dem simre, til de er møre, 15 minutter alt efter størrelse.
Stik i dem med spidsen af en urtekniv, og tjek, om de er møre. Knivspidsen skal
nemt kunne glide ud af kartoflen igen. Ældre kartofler skal koge ca. 20- 30
minutter. Hæld kogevandet fra og pil dem.
Til toppen
Pommes rissolé
Sæt en pande over med lidt smør eller margarine.
Når skummet har lagt sig, og det begynder at brune, hældes
små, kogte kartofler på panden.
Kartoflerne skal bevæges imellem hinanden, ellers bliver den
stegte overflade ikke jævn.
Kartoflerne er færdige, når de er gyldne og blanke.
Til toppen
Hasselbach kartofler
Skræl mellemstore eller store kartofler og skær dybe,
parallelle snit i dem fra side til side.
Pas på ikke at skære helt igennem, så falder kartoflen fra
hinanden.
Det letter arbejdet, hvis man støtter kartoflen mod et
knivskaft, skaftet af en træske eller lignende, som man har lagt på
skærebrædtet, så kniven standses, før den når helt i bund.
Anbring kartoflerne i et ildfast fad med en lille klat smør
eller margarine på toppen af hver.
Man kan også smelte lidt smør, pensle kartoflerne med det og
gentage processen nogle gange under stegningen.
Det er vigtigt, at fedtstoffet trænger ned i snittene.
Kartoflerne skal - ud over at være møre -have så meget
varme, at de bruner på oversiden og kommer til at ligne små flæskestege.
De kan serveres, som de er, eller man kan til sidst lægge en
lille skive ost over hver og - når den er smeltet - evt. give hver kartoffel et
lille drys paprika.
Til toppen
Kold kartoffelsalat
Kogte, kolde kartofler udskåret i skiver trækker et par
timer i en mayonnaise rørt med hakket persille, hakkede rå løg og sur sennep og
derefter rørt op med en tyk sukkersirup kogt af ⅔ sukker og ⅓ vand.
Til toppen
Varm kartoffelsalat
Varm kartoffelsalat med en skøn
smag af sødme, eddike og møre gode kartofler - her får du en dejlig nem
opskrift på den varme salat med ...
server den til fx lune frikadeller.
en gammel klassiker
Til toppen
Flødekartofler
Flødekartofler er en toplækker 80´er middagsret, som stadig
– og altid – er et hit.
De skønne flødekartofler er nemme at lave og kræver ikke
meget tid i køkkenet, men passer sig selv i ovnen og så er de perfekt som
tilbehør til rigtig mange kødretter, salater og på en buffet.
Her får I min version af flødekartofler, som er noget så
lækker – og del endelig jeres tips og tricks til ‘de perfekte
flødekartofler’ – selv om den er så enkel, så kan retten alligevel varieres
temmelig meget og det er hyggeligt når vi kan inspirere hinanden.
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver, hvorefter de
anrettes sammen med løg på det smurte ovnfaste fad.
Bland piskefløden sammen med et sammenpisket æg, presset
hvidløg og krydderierne, rør til det er helt ensartet i konsistensen og fordel
blandingen over kartoflerne.
Stil fadet i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft og bag
dem i 60-70 minutter eller til kartoflerne er møre.
Kom evt et låg eller en ovnfast tallerken vendt på hovedet
hen over det ovnfaste fad – det hindre at overfladen bliver for mørk. Men
beregn i så fald gerne 10 minutters længere bagetid.
Til toppen
Kartoffelmos
Gammeldags kartoffelmos, der kan laves i
gryde eller som bagt mos i ovn.
Kartoffelmos er nok den mest enkle
ret som findes, men alligevel er den elsket af de fleste. Den bruges flittigt
til forskellige retter som f.eks. brændende ...
Kartoffelmos er en kendt ret i de fleste danske hjem.
Kartoffelmos bruges i det meste som tilbehør til mange sammenkogte retter, fx
gullasch og bankekød. Kartoffelmos består af kogte mosede kartofler, som bliver
rørt op med mælk og smør og smages til med salt og peber.
Til toppen
Pommes frites
Lav perfekte hjemmelavede pommes frites i
ovnen, med denne nemme opskrift.
Pommes frites i ovn er et sundere
alternativ end friturestegte pommes frites.
Pommes frites eller pomfritter er en ret af kartofler i
firkantede stave stegt i friture eller ovn og krydret med husholdningssalt. Der
er usikkerhed om, hvor pommes frites stammer fra. I Belgien mener de, at retten
er opfundet her. Andre mener, at retten stammer fra Tyskland eller Frankrig.
Til toppen
Maste kartofler
Sprøde maste kartofler som bages i ovnen.
De er nemme at lave og passer som tilbehør til det meste kød. fantastisk
tilbehør til alt fra en god bøf eller steg til kylling eller grillmad.
Se opskriften på sprøde maste kartofler
her.
Til toppen
Rösti
Rösti er små 'kartoffelkager'
lavet på revet kartoffel og løg, der steges på panden. Rösti er nemme
at lave og de er perfekte som tilbehør til næsten alle typer kød.
Rösti er en schweizisk kartoffelret. Den blev spist til
morgenmad i kantonen Bern, men har spredt sig til hele landet. Mange schweizere
betragter den som en nationalret. Den bruges både som hovedret og som tilbehør
til andre retter. Rösti er revne rå eller kogte kartofler stegt i olie eller
smør
Opskrift på lækre og super nemme rösti lavet i
æbleskivepanden - et nemt og alternativt redskab som giver de fineste runde rösti.
Til toppen
Brasede kartofler
Sprøde og lækre brasede kartofler er en velkendt og elskede
ret. Og med god grund.
Kog kartoflerne. Skær baconskiverne i mindre stykker (anvend
evt. bacontern) og steg dem på en pande sammen med finhakket løg. Anvend
rigeligt med smør til stegning.
Skær kartoflerne i tern eller skiver.
Kom dem i panden og steg til de bliver sprøde. Tilsæt salt
og peber.
Til den østrigske klassiker wienerschnitzel er det en
selvfølge at servere brasede kartofler, men vi lover,
at de også smager forrygende i Danmark!
Til toppen
Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 cm høj urt,
der er almindeligt dyrket for sine store, stivelsesholdige
rodknolde. Kartoflen hører til blandt verdens mest
dyrkede afgrøder. De overjordiske dele af planten er
giftige, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i
jordoverfladen, så de er blevet grønne.
Kartoflen stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor der er
fundet spor af den tilbage til cirka 4000 f.Kr. Spanierne bragte planten med
til Europa i 1500-tallet, hvor den langsomt bredte sig rundt i denne verdensdel
samt i Orienten. Til Danmark kom planten med huguenotterne og
de såkaldte kartoffeltyskere i 1700-tallet, men der skulle gå
yderligere nogle år, inden den for alvor vandt indpas som fødevare for
mennesker.
I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der –
sammen med ris og pasta – af Fødevarestyrelsen anbefales at
indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.