Mange af de fødevarer, vi spiser hver dag, indeholder
stoffer, der kan give kræft, lav fertilitet eller allergianfald. Se en liste
over de berørte fødevarer her
Spegepølse
Nitrit er tilsat i det meste konventionelle kødpålæg som spegepølse,
hamburgerryg og skinke. Blandt andet derfor er forarbejdet kød og kødpålæg
klassificeret i kategori et i forhold til kræftrisiko og fører især til
tarmkræft. Der er som med alle sundhedsskadelige stoffer sat en grænseværdi af
EU’s agentur EFSA. Alligevel har den danske Fødevarestyrelse anbefalet, at man
ikke spiser mere end ét stykke kødpålæg om dagen.
Nitrit har e-numrene E249, E250, E251 og E252.
Bacon
2015 var året, hvor bacon sammen med kødpålæg kom i kategori med alkohol,
asbest og cigaretter, når det gælder kræftrisiko. Det er blandt andet
tilsætningsstoffet nitrit, der er farligt, men også fordi kødet er både saltet,
fedt og røget, er den samlede pakke skadelig ifølge
verdenssundhedsorganisationen WHO.
Nitrit har e-numrene E249, E250, E251 og E252.
Tyggegummi
Normalt er hormonforstyrrende stoffer kun tilsat i cremer, pizzabakker og
konservesdåser. Men to stoffer, som er hormonforstyrrende, er faktisk tilladt i
fødevarer. Det drejer sig om BHA og BHT, som er mistænkt for at give lav
sædkvalitet, misdannelser af kønsorganer og for tidlig pubertet. Stoffet er
ifølge Forbrugerrådet Tænk fundet i 75 procent af det tyggegummi, der
markedsføres til børn.
BHA og BHT har e-numrene E320 og E321.
Rødvin
Sulfitter og svovldioxid kan udløse astmaanfald, hudkløe, nældefeber,
høfeber eller hævelse i huden. Hos nogle bliver symptomerne udløst af selv
meget små mængder sulfit. Sulfitter findes blandt andet som konserveringsmiddel
i vin og i tørret frugt som eksempelvis abrikoser, hvor de forhindrer
brunfarvning, men kan også bruges i en lang række andre fødevarer.
Sulfitter har e-numrene E220, E221, E222, E223, E224, E226, E227 og E228.
Saftevand
Azofarvestoffer er en gruppe syntetiske farvestoffer, som er tilladt i
begrænsede mængder i en lang række fødevarer som saftevand, sodavand,
alkoholdrikke og slik. De menes at kunne medføre hyperaktivitet hos børn og
allergilignende symptomer. Fødevarer, der indeholder visse af farvestofferne,
skal mærkes med teksten: ‘Kan have negativ indvirkning på børns aktivitet og
koncentrationsevne.’
Azofarvestoffer har e-numrene E102, E104, E110, E122, E123, E124, E132, E133.
Dressing
Smagsforstærkerne glutaminsyre og glutamater bruges til at forstærke smagen
i fødevarer. De må tilsættes de fleste fødevarer og forekommer blandt andet i
kødprodukter, dressinger, sovse, salater og snacks. Men indtager man større
mængder glutamat, kan man opleve en brændende fornemmelse på halsen, trykken
for brystet, kvalme og svedeture.
Glutaminsyre findes som E620, mens glutamat findes i forskellige varianter som
E621-E625.
Røde pølser
Farvestoffet carminer udvindes af insektet skjoldlus. Det bruges blandt
andet i røde pølser og i forskellige typer kosmetik. Man kan udvikle allergi
over for små rester af protein fra insektet, der kan føre til hudreaktioner
eller i værste tilfælde allergisk chok.
Farvestoffet har e-nummeret E120.
Rugbrød
Ristet malt bruges til at farve brød mørkere og indeholder stoffet
akrylamid. Det kan være kræftfremkaldende. Det er ikke kategoriseret som et
tilsætningsstof, men som et levnedsmiddel og har derfor ikke noget e-nummer.
Der tillades derfor helt andre mængder, end hvis det var kategoriseret som
tilsætningsstof. Men det er det samme som et tilsætningsstof.
Aroma
Aromaer tilsættes for at give fødevarer smag eller duft. Der findes omkring
4.500 forskellige, som både kan være naturlige aromaer eller kemisk
fremstillede. Eksempelvis ætylvanilin, som er syntetisk fremstillet
vaniljesmag, der ikke findes i naturen. Aromastoffer mærkes på linje med
akrylamid ikke med e-numre, men med for eksempel ‘aroma’ eller ‘naturlig aroma’
eller deres navn. Har man udviklet kontaktallergi over for parfume eller
perubalsam, kan fødevarer med de pågældende parfumestoffer få allergien til at
blusse op.
Derfor må du kun spise ét stykke kødpålæg om dagen