Logo

azukibønne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

azukibønne

 

azukibønne er det samme som adzukibønne, se om bønner her:

 

havebønne (Phaeseolus, slægt i ærteblomstfamilien; engelsk green bean, french bean, fransk haricots verts, tysk Bohne) fintsmagende grønsag, der anvendes kogt som tilbehør og i salater. Stammer fra Sydamerika. Til Europa (Spanien) i 1500-tallet, men først almindelig i øvrige Europa fra o. 1800. Den lille grønne bønne hører hjemme i det finere køkken. Større varianter blev skåret i stykker og stuvet (snittebønner), alm. i jævnere køkkener i begyndelsen af 1800-tallet. Til vinterbrug blev snittebønner saltet, mens de små, grønne bønner blev henkogt. Sæson juli-okt., forlænges ved import eller frysning. Gennem forædling er næsten alle bønner i dag ribbefri og snittebønnen næsten forsvundet.

 

Havebønner spises friske efter kogning, el. som tørrede bønner efter udblødning og kogning. Tørrede havebønner kan være hvide, lyse- eller mørkebrune, sorte og brogede.

 

Andre bønnesorter som spises tørrede er: store hvide pralbønner (Phaseolus coccineus); store lysegrønne og mindre lysegrønne el. sortbrune limabønner (Phaseolus lunatus), også kaldet månebønne og for de hvides vedkommende smørbønne (engelsk butterbean); lille grøn mungbønne (Phaseolus radiatus), der især egner sig til spiring; sort urbønne (Phaseolus mung) bruges i Indien til bl.a. karryretter.

 

Nogle udbredte bønnearter tilhører en anden slægt i ærteblomstfamilien, nemlig Vigna. Her finder vi den lille røde adzukibønne (Vigna angularis), som især er populær i Japan; hvid vignabønne (Vigna unguiculata) med en sort plet kaldet sortøjebønne med mange underarter; V. umbellata, risbønne.

 

Friske, kogte bønner spises som tilbehør til kødretter, i supper og salater el. som bønneretter. Tørrede bønner er i modsætning til friske bønner meget proteinholdige og er en vigtig bestanddel af kosten i mange lande. De spises bl.a. i chili con carne, bagte bønner, cassoulet og i bønnesupper og -stuvninger.

 

Visse bønnearter indeholder stoffer, bl.a. lectiner, som kan give anledning til forgiftninger. De ødelægges ved kogning af friske bønner i 5-10 minutter og udblødte, tørrede bønner i 30-60 minutter. Bønner koges bedst i blødt vand. Hvis vandet er hårdt, kan man tilsætte lidt natriumbicarbonat (natron). Udblødningsvandet bør hældes ud. Se også sojabønner, favabønner, kikært (garbanzobønner) og linser.

 

Næringsindhold i Azukibønner pr. 100 g:
Energi: 1377 kj / 329 kcal
Protein: 19,9 g
Kulhydrat: 50,20 g
Fedt: 0,53 g.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.507 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her