Logo

Stærkt krydrede oksekødskroketter på spid

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

800 g hakket okse- eller lammekød
1 løg
salt og friskkværnet peber
1 nip spidskommen
1 tsk rosenpaprika
1 tsk "paillet peber" (se nedenstående beskrivelse)
2 tomater
8 friske grønne chilier
8 grillspid
3 små tynde rundbrød
30 g smør
1 tsk olivenolie
2 bdt bredbladet persille

Læg det hakkede kød i en skål og ælt det med revet løg, salt, rigeligt med peber, spidskommen, paprika og "paillet peber" til en fast fars.
Varm grillen op.
Skyl tomaterne, skær dem midt over og fjern blomsten.
Vask chilierne og fjern kernerne, medmindre du holder af meget stærk mad.
Del farsen i 8 portioner og form den rundt om grillspiddene til lange, tynde kroketter.
Skær brødene i strimler og smør dem med smeltet smør.
Smør grillen let med olie og grillsteg spiddene i 5-8 minutter på hver side.
Læg chilierne og de halve tomater på kanten af risten og steg dem med. Varm også brødstrimlerne på grillens yderste kant.
Vask persillen og tryk den tør.
Læg ½ bdt på hver af de 4 tallerkener og anret spiddene og de grillstegte grønsager oven på den med brødstrimlerne ved siden af.

"paillet peber" : I Tyrkiet bruger man mange former for chili. En særlig type er "pul biber", der består af tørrede, knuste chilier med kerner. De bittesmå røde flager og de gyldne kerner har givet krydderiet navn. Krydderiet skal ikke knuses yderligere, men tilsættes som det er. Advarsel : Det er rigtigt stærkt.

Tips: Hvis du ikke har en grill, kan du stege kroketterne på en stor pande og varme brødene i ovnen.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.478 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her