Sild og kartofler er en klassiker. Med æg, løg og dild bliver det tilmed en klassiker skræddersyet til udendørsfest.
500 g kogte kartofler
3 hårdkogte æg
100 g forårsløg
250 g kryddersild (dette er vægten uden væske)
1 dl finthakket dild
½ tsk salt
1 tsk peber
Skær kartoflerne i mindre stykker.
Rens og snit løgene.
Fjern skallen og skær æggene i kvarte.
Bland kartofler, forårsløg, sild, løg og dild i en skål.
Smag til med salt og peber.
Skal salaten med på picnic, er det en fordel at pakke sildesalaten og æggene hver for sig.
Æggene skal nemlig bruges til dekoration lige før servering.
Alternativt kan de blandes sammen med salaten.