Det er forårstid, og alt spirer op af jorden. En af de
første danske krydderurter er løvstikke, som er meget fin at krydre
kartoffelsalat med eller komme i kogevandet til nye kartofler.
2-3 personer. Arbejdstid: 40 min. (+optænding af grill). Koge-/stegetid:
ca. 20 min.
#
1 svinemørbrad (ca. 450 g)
4 spsk olie
salt og friskkværnet peber
1 stor fennikel eller 2 små
½ citron
Forårskartoffelsalat:
600-750 g kartofler
½ dl ekstra jomfruolivenolie
½ citron eller ca. 2 spsk hvidvinseddike
2 duske frisk løvstikke
½ rødløg
1 bundt forårsløg
Pynt: frisk løvstikke
*
Tænd grillen mindst en halv time, før der skal grilles.
Skær svinemørbraden i 3 cm tykke skiver.
Dup bøfferne tørre med køkkenrulle.
Vend mørbradbøfferne i olie, og brun dem på hver side på den
varme grill.
Krydr med salt og peber.
Flyt evt. grillristen lidt op, og steg videre 3-5 min. på
hver side ved svagere varme, til kødet er rosa eller gennemstegt alt efter
smag.
Skær de grove stilke af fenniklen, og skær resten i stykker
fra rod til top.
Pensl dem med olie, og grill 2-3 min. på hver side, til de
er gennemvarme.
Dryp med citronsaft, og krydr med salt.
Kog kartoflerne, pil dem, og skær dem i skiver.
Bland olie med citronsaft, tilsæt finthakket løvstikke, og
krydr med salt og peber.
Bland kartoffelskiverne med dressingen, og fintsnittet
rødløg og forårsløg.
Server de grillede mørbradbøffer med fennikel og
forårskartoffelsalat.
Pynt med frisk løvstikke.
Server de grillede mørbradbøffer med fennikel og forårskartoffelsalat.
Pynt med frisk løvstikke.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin