Logo

Kyllingespid med peberfrugtcoulis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

400 g kyllingekød fx fra overlår eller bryst, gerne med skind
2 spsk bøgesavsmuld
8 jomfruhummerhaler
2 friskkogte artiskokbunde i kvarte
4 stilkebladselleri i grove stykker
12 cherrytomater
1 spsk olivenolie
8 lange stængler rosmarin – kun med nåle i toppen

Sauce:
2 røde peberfrugter i tern
½ hakket rød chili
4 soltørrede tomater i tern
½ dl olivenolie
2 dl hønsebouillon

Salt kyllingekødet let og lad det trække ½ time.

Læg savsmuldet i bunden af en støbejernsgryde og tænd for høj varme.

Læg halvdelen af kyllingekødet i en si eller dampindsats og placer den over den rygende savsmuld.

Læg låg på og ryg 5-6 min.

Tag kødet op og skær både det røgede og det ferske kyllingekød i mundrette stykker.

Bræk skjoldet af jomfruhummerhalerne.
Blancher bladsellerien i letsaltet vand 2 min.

Sæt kyllingestykker og jomfruhummerhaler på rosmarinkvistene skiftevis med artiskokbunde, cherrytomater og bladselleristykker.

Pensl med olie og krydr med salt og peber.

Grill spiddene på udendørsgrill eller grill dem i ovnen ca. 3 min. på hver side.

Server pebersauce og brød til.

Pebersauce:
Sauter peberfrugter, chili og soltørret tomat i olie under omrøring 5 min., tilsæt bouillon og kog 10 min.

Purer i blender og smag til med salt og peber.

Tips: Friskkogte artiskokbunde:
Køb de store franske artiskokker. Skær med en stor kokkekniv alle bladene af ca. 3 cm fra bunden. Fjern pelsen med en ske. Bræk stilken af og skær det nederste af bladene omkring bunden væk. Man behøver ikke at skære bladene helt væk, men kan nøjes med at skære det yderste mørke af bladene. Læg straks bundene i vand med lidt citron. Bring ca. 1 l letsaltet vand i kog og forkog bundene 10 min. Tag dem op og lad dem køle af. Smag på kogevandet. Har det en fin mild smag af artiskok kan det bruges til suppe eller koges lidt ind og bruges i stedet for bouillon til pebersaucen.

I stedet for hummerhaler kan man bruge krebsehaler eller store rejer. Kan man ikke få lange rosmarinstængler, kan man bruge træspid, der har ligget en halv time i vand.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.469 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her