Shortribs:
1 stykke shortribs på 1,2 kg, afpudset for fedt
2 dl barbecuedressing
Tilbehør:
8 grønne peberfrugter
50 g mørk chokolade (gerne 60%)
80 g flødeost
2 skiver daggammelt franskbrød
salt og peber
Salat:
2 grønne æbler
1 dl drænet yoghurt
2 spsk akaciehonning
2 spsk lyse rosiner
½ citron, saften fra den
Grovfritter:
4 store bagekartofler
lidt olie
Barbecue:
500 g tomatpuré
1 dl engelsk sauce
2 ½ dl olivenolie
2 spsk paprika
1 dl HP-sauce
6 fed hvidløg
2 dl brun farin
2 spsk salt
2 dl vand
Shortribs:
Lav først barbecuedressing.
Kog dernæst kødet i ca. 1 time i vand med lidt salt.
Kom kødet over i en grov si, så vandet kan dryppe fra og lad det hvile der ca. 15 minutter
Læg de afdryppede shortribs på grillen ved middelvarme og lad dem grille i ca. 20 minutter.
De sidste 5 minutter pensles de med barbecuedressingen og krydres med salt og peber.
Tilbehør:
Peberfrugterne halveres, og kernerne skrabes ud.
Skorperne skæres af franskbrødet, og skiverne nulres til krummer, som blandes med flødeosten, hakket chokolade samt salt og peber.
Massen fyldes i de halverede peberfrugter, og de grilles, til de er møre, i ca. 15 - 20 minutter.
Æblesalat:
Bland yoghurten med akaciehonning og rosinerne i en skål.
Skræl æblerne og skær dem i store tern, som vendes i citronsaften.
Kom æblestykkerne ned i yoghurtblandingen og rør rundt.
Grovfritter:
Vask kartoflerne og skær dem i både ca. 2 cm tykke.
Pensl dem med olie og grill dem, til de er gyldne - ca. 15 minutter.
Kan evt. foretages i ovn i 15 minutter ved 180°C og derefter lige grilles et par minutter.
Barbecuedressing:
Inden stegen kommes på grillen, laves en barbecuedressing til pensling af stegen. Rør alle ingredienserne til barbecuen sammen i en pasende skål og hav den stående ved siden af grillen sammen med en god pensel.
Stegen skal først pensles med barbecuen lige før den er færdigstegt - ellers vil sukkeret i barbecuen brænde og kødet blive sort.