Dej:
150 g hvedemel
100 g smør
2 spsk sukker
½ dl cremefraiche
Fyld:
400 g solbær
ca. 100 g sukker
50 g meget finthakkede mandler
Creme:
3 dl mælk
1 stang vanilje
2 æggeblommer
50 g sukker
2 tsk majsstivelse
20 g smør
Smuldr smørret i melet.
Tilsæt sukker og cremefraiche og ælt dejen let sammen.
Læg den i køleskabet 1 times tid.
Drys solbærrene med sukker.
Creme:
Flæk vaniljestangen og bring den i kog i mælken.
Pisk æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen og pisk det i mælken.
Lad cremen lige netop koge op og tag gryden fra varmen.
Køl cremen af og tag vaniljestangen op.
Rul dejen ud og beklæd en tærteform hermed.
Læg alufolie og tørrede ærter eller bønner i formen og forbag bunden
i 10 minutter ved 200°C.
Fjern folie og bønner.
Drys mandlerne i bunden af den forbagte bund.
Fordel solbærrene og hæld cremen over.
Bag tærten færdig i ca. 20 minutter, til den er let gylden.