Logo

Sørøver-boller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sørøver-boller

Dej til 48 stk boller:
200 g smør
2 dl mælk
400 g Karolines Køkken kvark 1%
100 g gær
2 æg (str. mellem)
125 g sukker (ca. 1.5 dl)
2 tsk groft salt
950 g hvedemel

Sørøver-glasur:
375 g florsukker (ca. 7 dl)
4 spsk mælk
500 g blandet slik fx lakridsbånd og fyldte lakridsstænger skåret i små stykker. Små vingummibamser, kulørte lakridskugler og chokoladelinser

Dej: Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken.

Hæld blandingen i en skål og tilsæt kvark. Rør gæren ud heri.

Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt hvedemel tilbage).

Slå dejen godt sammen.

Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. ½ time.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem.

Tilsæt evt. resten af hvedemelet.

Form 48 boller og læg dem på plader med bagepapir.

Lad bollerne efterhæve tildækket i ca. 20 min.

Tryk bollerne let og bag dem midt i ovnen ca  10 min. ved 200°C.

Lad dem køle af.

Sørøver-glasur: Rør florsukker og mælk sammen til en tyk glasur.

Bland slikket i en skål og pynt én bolle ad gangen.

Smør den med glasur og dyp i slik.

Lad sørøver-bollerne stå, til glasuren er stivnet.

Skattejagt: Tegn et skattekort og klip det i mindre stykker.

Pak hvert stykke ind i bagepapir og læg dem ind i de rå boller inden bagningen.

Se tilhørende opskrifter: Sørøver-drik og Sørøver-frokost
Fryseegnet: Ja, uden sørøver-glasur

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.138 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her