Logo

Pirogger med forskelligt fyld

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pirogger kan laves på et utal af måder. Her er to ideer til hvad din næste frokost eller skovtur skal byde på. En lidt spicy version med chili, og en anden version med ost og æg.

 

(16 store eller 24 små)

3 dl mælk
100 g smør eller margarine
50 g gær
1 tsk salt
3 æg
725-850 g hvedemel
sammenpisket æg til pensling

1. slags fyld:
3 løg
frisk, hakket chili efter smag
2 spsk smør eller margarine
600 g hakket oksefars
400 g bønnespirer
1 ½ tsk salt
peber, merian, knust hvidløg, cayennepeber efter smag
½-1 dl vand

2. slags fyld:
5 dl hytteost
3 dl reven ost (fx. cheddar)
½ tsk salt
3 hårdkogte æg
4 spsk hakket dild eller persille

*

Smelt smørret i en gryde, tilsæt mælken, og varm det op, til det er lunkent. Gæren smuldres i et dejfad og røres ud i væsken. Tilsæt salt, æg og det meste af melet. Rør dejen sammen, til den er glat og smidig.
Den skal slippe dejfadet. Sæt dejen til hævning under et klæde i ca. 30 min. på et lunt sted. I mellemtiden laver man fyldet.

1. slags fyld: Pil og hak løgene, og hak den friske chili. Rist dem i smør sammen med farsen, indtil det bruner og smuldrer. Rør bønnespirerne i sammen med salt,
krydderier og vand, hvis fyldet er for tørt. Smag til med salt og peber.

2. slags fyld: Bland hytteosten med den revne ost, hakket æg og dild eller persille. Smag til med salt.

Del dejen i det ønskede antal stykker, og rul dem ud til tynde, ovale cirkler.
Læg 3-4 spsk fyld på midten af hver. Rul dejen omkring fyldet, smør lidt vand på dejkanterne, og pres dem sammen. Pirogger kan også formes som trekanter eller halvcirkler. Tryk kanten sammen med en gaffel. Det giver et pænt mønster. Læg prioggerne på en smurt bageplade med sammenføjningen nedad. Lad dem efterhæve i 10 min, før de pensles med sammenpisket æg og bages midt i ovnen ved 225º i ca. 15-20 min.

Lad dem køle af på en bagerist.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.788 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her