Når dejen hæver i
lang tid, får brødet mere smag. Denne brødkrans er lavet med en fordej, der
giver en let syrlig smag og gør, at brødet holder sig friskt længe.
1 brød. Arbejdstid:
30 min. Hævetid: 1 døgn + 1½ time. Bagetid: ca. 30 min. Fryseegnet
1. dag (fordej):
5 g gær
1½ dl koldt vand
125 g hvedemel
2 tsk groft salt
2. dag (dej):
5 g gær
1½ dl lunkent vand
1 portion fordej (se
ovenfor)
1 spsk olie
125 g durumhvede +
lidt til udrulning
2 tsk groft salt
ca. 200 g hvedemel
*
Fordej: Rør gæren ud
i vandet, og bland mel og salt i.
Rør, til blandingen
er en lind dej.
Dæk skålen til, og
lad den stå ved stuetemperatur i 1 døgn.
Rør evt. et par
gange i fordejen.
Dej: Rør gæren ud i
vandet, og tilsæt derefter fordej og olie.
Rør durumhvede og
salt i.
Tilsæt gradvist
hvedemel, til dejen kan æltes.
Ælt dejen glat og smidig,
og lad den hæve tildækket et lunt sted i ca. 45 min.
Drys durumhvede på
bordet, og form dejen til en krans.
Læg den på bagepapir
på en bageplade.
Lad brødkransen
efterhæve i ca. 30 min.
Rids brødet, sæt det
i ovnen ved 225 °C og bag i ca. 30 min.
Bank på brødet det
lyder hult, når det er færdigbagt.
Afkøl på en
bagerist.
TIPS: Da brødet er
fryseegnet, kan du med fordel lave flere på samme tid.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin