kager
200 g smør
200 g sukker
3 æg
1 dl cremefraiche
50 g valnøddekerner
200 g hvedemel
1 tsk stødt kanel
½ tsk stødte nelliker
1 tsk stødt ingefær
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
glasur:
1 æggehvide
225 g flormelis
½ tsk glycerin
evt. et par dråber rød frugtfarve
pynt:
kagekugler
evt. en færdigkøbt marcipanrose
Rør smørret og sukkeret blødt. (Hvis smørret er koldt, er det en god ide først at rive det på den grove side af et rivejern). Tilsæt æggene enkeltvis under piskning og rør creme fraichen og de finthakkede valnødder i. Bland hvedemel, krydderier og bagepulver, og sigt det under omrøring i dejen. Kom dejen i en velsmurt form på ca. 1 ½ liter og bag den på nederste rille i ovnen ved 180ºC i ca. 50 minutter. Lad kagen blive kold, før den vendes ud og pyntes. Pisk til glasuren æggehviden let sammen og tilsæt under konstant piskning den sigtede flormelis lidt efter lidt. Når massen er stiv, røres glycerin og frugtfarve i. Fordel glasuren på kagen og pynt med kagekugler.