Dessertkurve:
125 g smør
125 g sukker
2 æg
150 g hvedemel
75-100 g hasselnøddeflager
Citronmousse:
5 blade husblas
4 pasteuriserede æggeblommer
1 dl sukker
4 pasteuriserede æggehvider
Reven skal og saft fra 1 stor citron
Endvidere:
Reven citronskal
Citronmelisse
Dessertkurve: Rør smør og sukker godt sammen og rør æggene i.
Rør melet i lidt ad gangen.
Smør dejen ud i runde kager, 10 cm. i diameter, på bagepapir lagt på
bagepladen og drys nøddeflager på.
Bag dem ved 200°C i 5-7 min.
Tag kagerne enkeltvis ud og form dem straks til kurve, idet de vendes
over et omvendt glas – tryk dem let mod glasset.
Citronmousse: Læg husblassen i rigelig kold vand 10 min.
Pisk æggeblommer og sukker godt sammen og pisk æggehviderne stive.
Bland den revne citronskal i æggemassen.
Knug husblassen fri for vand og smelt den i lunet citronsaft.
Lad blandingen blive fingervarm, før den hældes i æggemassen i en tynd stråle, mens der piskes.
Vend de stiftpiskede æggehvider i.
Kom lidt citronmousse i hver kurv, drys med lidt reven citronskal og læg
citronmelisse ved.