Logo

Croissanter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

(30 croissanter)
I Frankrig begynder man altid dagen med en frisk croissant og cafe au lait. En god ide til søndagsmorgenbordet.

½ l koldt vand
50 g gær
1 tsk sukker
2 æggeblommer
1-2 tsk salt
50 g smeltet smør
½ dl mælk
ca. 850 g-1 kg hvedemel
500 g smør til udrulning
sammenpisket æg til pensling

Mål vandet af, og vej melet af hver for sig, og sæt begge dele i køleskabet. Når det har stået i et par timer, lægges dejen. Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt sukker, æggeblommer, salt, mælk, smeltet eller meget blødt smør og størstedelen af melet. Ælt dejen, og lad den hvile i 15 min. under et klæde.
Rul dejen ud til en firkant. Fordel smørret på den ene halvdel af dejen. Smørret må ikke nå helt ud til kanten. Hvis smørret er køleskabskoldt, kan man skære tynde skiver med en ostehøvl og fordele dem over dejen. Fold den anden halvdel af dejen ind over, så smørret er dækket. Rul dejen ud til en 2 cm tyk firkant. Fold den sammen tre gange, og læg den i køleskabet i 15 min.
Rul dejen ud igen, og fold den på samme måde to gange til. Lad dejen hvile i køleskabet efter hver udrulning.
Rul til sidst dejen ud til en 36 cm bred og ca. 6 cm tyk firkant. Skær kanterne lige, og del dejen i to strimler på hver 18 cm med en skarp kniv. Skær hver halvdel i 11 cm brede rektangler. Skær dem igennem diagonalt til trekanter. Rul hver trekant sammen til et horn, og læg dem på en smurt bageplade. Lad dem hæve under et klæde i 1 ½-2 timer ved stuetemperatur. Croissanterne pensles med sammenpisket æg og et par dråber vand.
Bages midt i ovnen ved 200º i 18-20 min. Lad dem køle af på en bagerist.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.837 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her