Logo

Chokolade og kokos cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chokolade og kokos cupcakes

Vi havde altid chokoladebuddingpulver i huset, da jeg var barn. Disse kager er en hyldest til den tid for så længe siden og de skulle spises langsomt, så man kunne nyde hver mundfuld.

 

12 cupcakes:

250 g hvedemel

2 tsk bagepulver

1 tsk salt + 1 knivspids salt til æggehviderne

3 æg, delt i blommer og hvider

100 g farin

1 ¼ dl rapsolie + 2 spsk

100 g kokosmel + 2 spsk til drys

2 spsk kakao

120 g revet mørk chokolade

4 spsk mælk

chokoladebudding (lavet af et pulver eller købt færdig)

flødeskum til pynt

chokoladepulver eller kakao til drys

 

A. Varm ovnen op til 180°C.

Bland mel, salt og bagepulver, og stil det til side.

Rør æggeblommer og sukker sammen med et piskeris eller en træske.

Tilsæt olien og derpå melblandingen.

Pisk det til en glat dej.

Tilsæt kokos­mel, kakao, revet chokolade og mælk, og bland det hele godt.

 

B. Pisk æggehviderne stive med 1 knivspids salt med en elpisker, og vend dem forsigtigt i dejen.

 

C. Fyld papirformene ca. ⅔ op med dej, og glat dem ud med bagsiden af en ske.

Drys lidt kokosmel på hver kage, og bag dem i 10 minutter.

Dæmp varmen til 150°C, og bag dem i endnu 20 minutter eller til en tandstikker stukket ind i midten, kommer ud uden dej.

Tag dem ud af ovnen, og stil dem til afkøling.

 

D. Skær en cirkel eller en kegle ud af toppen på hver af de helt afkølede kager med en kernehusudstikker eller en lille kniv, og fyld hullet med  chokoladebudding.

Læg en klat flødeskum på som pynt, og drys med chokoladepulver eller kakao.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 3.760 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her