Logo

Kokostærte med marengstop

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Den saftige kokostærte har marengs på toppen, men smager også godt uden pynt, blot med frugt til, fx mangosnitter i sukkerlage med citronmelisse.

Mørdej:
250 g hvedemel
70 g flormelis
125 g blødt smør
2 pasteuriserede æggeblommer (1 bæger)
ca. 2 spsk vand

Fyld:
2 hele æg
2 æggeblommer
revet skal af 2 økologiske citroner
200 g sukker
2 dl piskefløde
saft af 2 citroner (1 dl)
125 g økologisk kokosmel (det er lækrere og lidt grovere
end det almindelige)

Marengstop:
2 pasteuriserede æggehvider
100 g sukker

Bland ingredienserne til mørdejen med håndpiskerens æltekroge, saml dejen, læg den i en frysepose, og tryk dejen flad i posen, før du lægger den koldt i 1 time, så er den nemmere at rulle ud.

Læg den udrullede dej i en stor tærteform, 28 cm, og dæk dejen med bagepapir, som tynges ned med fx tørrede bønner. Bag i en 200° varm ovn i ca. 20 minutter, og fjern papir med bønner.

Til fyldet piskes æg, æggeblommer, citronskal og sukker sammen i 1-2 minutter, fløde, citronsaft og kokosmel blandes i, og fyldet hældes i tærtebunden.

Bag ca. 35 minutter i en 160° varm ovn, prøv med en nål, der må ikke hænge våd dej ved. Afkøl kagen på en rist.

Til marengstoppen piskes æggehviderne stive, sukker piskes i lidt efter lidt, og marengsen fordeles over kagen, helt ud til kanten. Sæt kagen i ovnen ved 190° i ca. 15 minutter.

Giv evt. snitter af skrællet mango til, som du lader soppe i sukkerlage: Kog 2 dl vand med 1 dl sukker, og blend den kolde lage med en lille håndfuld citronmelisse.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.616 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her