At bage brød er hyggeligt og opmuntrende for ikke at tale om, hvor lækkert det er med nybagt brød eller med et groft brød, der er lagret et par dage. At byde gæster på et nybagt brød plejer at blive værdsat.
Brød er også et godt grundlag for et måltid. Brød er rigt på kulhydrater og derfor magert. Desuden er det fiberrigt, hvis du vælger groft hvedemel eller bruger klid i brødet.
Nu forhandles der også havreklid, som er mere effektivt til at sænke kolesterolindholdet med end klid fra hvede og rug. Du kan som regel bytte 1 del hvedemel ud med havreklid i de opskrifter, du plejer at bruge, 2-3 dl pr. ½ liter væske. Hvis der bruges fedtstof i brødet, bør det være godt fedtstof, dvs. med lidt mættet fedtstof og mere flerumættet fedtstof. Fra brød får du også en hel del vitaminer og mineraler, som er vigtige for kroppen.
Brød kan serveres til næsten alle måltider: morgenmad, frokost, middage og mellemmåltider. Brød kan også blive til smørrebrød. Når du laver et stykke smørrebrød, er det godt kun at smøre et tyndt lag fedtstof på brødet, ca. 3 g på hver skive og ikke bruge for meget pålæg; måske kan du vænne dig til helt at undvære fedtstof under pålæg. Det er også vigtigt, at du vælger en god kvalitet, både når det gælder fedtstof og pålæg. Vælg helst en blød plantemargarine, minarine eller almindelig plantemargarine.
Til middage behøves ikke fedtstof på godt brød.
Til morgenmad og frokost vil vi gerne have pålæg på brødet. Vælg da mager ost, myseost, smøreost eller en eller anden form for magert kødpålæg og nogle grønsager.
Vi har også nogle opskrifter på kager. De fleste kager er ret kalorierige (joulerige), hvilket betyder, at du bør nyde dem med måde. I kager med fedtstof er det vigtigt at vælge godt fedtstof, som indeholder mindre mættet og mere flerumættet fedtstof. Brug derfor de fedtstoffer, som vi foreslår i brødopskrifterne.