Dej:
250 g hvedemel
2 æg
15 g smør
lidt salt
4 spsk vand
Fyld:
1 kg æbler
5 spsk sukker
stødt kanel
4 spsk finthakkede mandler
1 dl rosiner
75 g smør
Melet smuldres med smørret og røres derefter med salt, æg og vand til en glat dej, som æltes til den lader sig strække ud. Sættes tildækket på et lunt sted ½ time.
Bagepapir lægges på et bord og drysses med lidt hvedemel.
Dejen lægges herpå og rulles tyndt ud, æblerne fordeles på dejen, drysses med sukker og kanel, rosiner, mandler, og små stykker smør.
Derefter løfter man forsigtigt bagepapiret i den ene ende, og ruller dejen sammen til en ikke for fast rulle, som lægges på en smurt bageplade, pensles med pisket æg og bages i en hed ovn (ca. 200°C) i ca. 40 min.
Servering:
Serveres lun eller kold evt. med en vaniljecreme til.