85 g sukker (ca. 1 dl)
25 g smør
1 kg små pillede og kolde kartofler
Lad sukkeret smelte i en pande ved jævn varme, til det er gyldent.
Undlad at røre i det.
Kom smør i og skru op til kraftig varme.
Rør i smørret og lad det smelte.
Kom kartoflerne i et dørslag og skyl dem under koldt vand.
Kom de våde kartofler i panden.
Brun kartoflerne ved kraftig varme i ca. 6 minutter.
Vend forsigtigt i dem.
Hvis kartoflerne ønskes mere lyse - brunes de kun 4 minutter.
Tips: De brunede kartofler kan forberedes i god tid.
Brun kartoflerne i ca. 4 minutter.
Tag panden af varmen og tilsæt 1 dl koldt vand.
Stil panden med kartoflerne tildækket i køleskabet.
Varm, ved serveringen, kartoflerne op ved kraftig varme og vend
forsigtigt i dem - til vandet er fordampet og kartoflerne er varme og
blanke. Kog og pil evt. kartofler dagen før.