450 g glaskål i mindre tern
1 ½ dl vand
6 dl mælk
Stuvning:
25 g blødt smør
2 ½ spsk hvedemel
1 spsk friskhakket persille
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
Pynt:
persillekviste
Kan serveres til: spegeskinke og kartofler eller brød.
Kom kålen i kogende vand i en gryde.
Kog den ved svag varme og under låg i ca. 5 min.
Tilsæt sødmælk og bring blandingen i kog.
Stuvning:
Rør smør og hvedemel sammen til en smørbolle med feks. en gaffel.
Kom smørbollen i gryden og kog stuvningen ved svag varme og uden låg i ca. 5 min.
Tilsæt persille og smag til med salt og peber.
Tips: I stedet for glaskål kan anvendes persillerod eller skorzonerrod.