Tid: 20 min. + hæve/bagetid
5 dl lunt vand
50 g gær
3 spsk olie
2 tsk salt
Ca. 1 kg hvedemel
Smør til formen
Brødform: 3 liter
Rør gæren ud i det håndvarme vand og tilsæt olie og salt.
Rør ⅔ af melet i og ælt så meget af resten i, som dejen kan tage.
Den skal være glat og smidig.
Lad den hæve lunt og tildækket i ½ time.
Smør formen, hvis den ikke er teflonbelagt.
Slå dejen ned, ælt den let og form den til et brød.
Læg den i den smurte form, dæk den til og lad den hæve ½ time.
Opvarm ovnen til 200ºC.
Sæt brødet i ovnen og dæk formen med en metalplade, som holdes på plads af noget tungt.
Eller skyd en bageplade ind lige over den.
Bag brødet ca. 45 min., til det er gyldent og lyder hult, når man banker på det.
Vend det ud af formen og pak det i et viskestykke, mens det køler af på en rist.
Brug det først næste dag.