Logo

Salat af grillede nye kartofler med sennepsfrø og tabasco

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 kg små nye kartofler
1 bundt grønne asparges (500 gram)
ca. 20 træspid af 25 cm der har ligget i vand
3 spsk olivenolie
½ dl sennepsfrø
1 spsk knust hvidløg
1 dl snittet kørvel
saften af ½ citron
tabasco efter smag

Klargør kartoflerne.
Bring en gryde med letsaltet vand i kog, kom kartoflerne i og kog dem i ca. 8 min.
De skal være 'al dente'.
Hæld vandet fra og hæld koldt vand over.
Bræk den træede ende af aspargesene og del den spiselige del i tre stykker.
Halver kartoflerne og sæt dem på træspid skiftevis med aspargesene. Skærefladerne på kartoflerne skal vende samme vej.

Pensl spiddene med lidt af olivenolien og krydr med salt og peber.
Læg dem på grillen og grill dem indtil de er gyldenbrune.
Tag kartofler og asparges af spiddene og lad dem køle lidt af.
Rist sennepsfrøene på en tør varm pande i 20 sek.
Kom dem i en lille skål og rør med resten af olien, hvidløg, kørvel, citronsaft og tabasco i.
Vend marinaden med kartofler og asparges.
Retten kan serveres lun eller kold.

Tips: En nem lille ting til grillen, når den alligevel er i gang. Kartoffelsalaten smager fint til grillet kyllingefilet, der fx har ligget i en marinade af yoghurt, ingefær, hvidløg og lidt garam masala eller karry.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.599 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her