Quinoa er et frø,
der dyrkes i Andesbjergene. De er meget proteinrige og har en fnuglet
konsistens. Lys quinoa minder mest om fuldkornsris, rød quinoa har en let
nøddeagtig smag og sort quinoa har en lidt kraftigere og skarp smag. Find dem
på hylden med økologiske varer.
Arbejdstid: 20 min.
Kogetid: 20 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.
#
125 g quinoa
1-2 porrer
1 rød peberfrugt
1-2 usprøjtede
appelsiner
1 spsk citronsaft
3 spsk olie
½ tsk stødt
koriander
½ tsk stødt
spidskommen
¼ tsk stødt kanel
frisk mynte
salt og peber
*
Kog quinoa efter
pakkens anvisning og lad det afkøle.
Rens porrerne og
snit dem i tynde ringe på skrå.
Blancher dem i
kogende, letsaltet vand, læg dem i iskoldt vand og lad dem dryppe af.
Skær peberfrugten i
tynde strimler.
Riv skallen af den
ene appelsin fint.
Skær skrællen af appelsinerne
og skær frugtbådene ud mellem hinderne.
Pres saften af
skallerne.
Rør appelsinskal og
saft sammen med citronsaft, olie og krydderier.
Vend quinoa sammen
med dressing, appelsinbåde og grønsager og drys med finthakket mynte.
TIPS: Erstat evt
quinoa med samme mængde bulgur.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin