Linserne giver fylde til denne grønne ret, der er god til efterårets og vinterens "kødløse" dage. Til 12 stk.
200 g tørrede linser
6 dl vand eller bouillon
½ selleri i tern (ca. 200 g)
2 store gulerødder i tern (ca. 200 g)
1 porre i skiver (ca. 125 g)
1 dl hakkede valnøddekerner (ca. 30 g)
1 dl hakket persille
2 madæbler i tern (ca. 200 g)
20 g smør
Marinade:
2 spsk balsamicoeddike
1 spsk dijonsennep
1 fed finthakket hvidløg
1 tsk salt
¼ tsk peber
Pandekager:
120 g hvedemel (2 dl)
2 æg
3 dl mælk
½ tsk salt
Olie til bagning
Kog linserne i gryde med letsaltet vand eller bouillon ved svag varme i 20 min.
Kom selleri, gulerødder og porrer i gryden og kog grønsagerne med i yderligere 10 min. Tag gryden fra varmen.
Bland valnøddekerner og persille sammen med linse- og grønsagsblandingen.
Pisk en marinade af eddike, sennep, hvidløg, salt og peber og vend den med blandingen.
Steg æblerne i smørret i 3 min. og vend dem i.
Læg en stor skefuld linse- og grønsagsblanding på hver pandekage og fold pandekagen om fyldet.
Server med en enkel grøn salat eller råkost.
Pandekager:
Rør mel og æg samt lidt af mælken til en klumpfri jævning.
Tilsæt resten af mælken og salt og rør.
Stil dejen i køleskabet i ½ time.
Spæd dejen med lidt ekstra mælk, hvis den virker for tyk.
Varm olien på en pande og bag ca. 12 pandekager.
Tips: Du kan også købe pandekagerne færdige.
Grønsager pr. person: 250 g