125 g kulørte pastasløjfer
Salt
200 g palmehjerter
2 forårsløg
100 g røget filet
2 tomater
3 spsk fløde 13%
2 spsk cremefraiche
1 spsk mayonnaise
1 tsk grønne peberkorn
Kog pastaen til den er al dente.
Lad imens palmehjerterne dryppe af i en sigte og skær dem i ca. 1 cm tykke skiver.
Gør forårsløgene i stand og skær det øverste grønne fra.
Skær løgene i meget tynde ringe.
Hak den røgede filet fint.
Vask og tør tomaterne, snit dem i kvarte og skær blomsten ud.
Skær de kvarte tomater i smalle både.
Hæld den færdig kogte pasta i en trådsigte, skyl den i koldt vand.
Kom alle ingredienserne til salaten i en skål.
Rør cremefraiche og fløde med mayonnaise til en dressing.
Krydr med salt og hæld dressingen over salaten.
Tryk de grønne peberkorn let i stykker med en gaffel og drys dem over.