Dette brød laves udelukkende med surdej og skal ikke tilsættes gær.
Surdej:
½ dl vand
½ dl hvedemel
Rør hvedemel og vand sammen, og lad det stå under et fugtigt klæde i tre dage.
1. dag:
50 g surdej
2 ½ dl koldt vand
2 ½ dl hvedemel
Bland det hele sammen, og ælt dejen godt. Lad dejen hvile i dejfadet ved stuetemperatur natten over.
2. dag:
1 ½ dl koldt vand
300 g hvedemel
3 tsk groft salt
Bland dejene sammen og ælt dejen i 10 min., lad den hvile i 10 min. og ælt den igen i 10 min. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, slå den ned og lad den hæve igen til dobbelt størrelse. Form dejen til et rundt brød. Læg den i en meldrysset kurv eller et dejfad, og lad den efterhæve til dobbelt størrelse. Det tager ca. 2 timer afhængig af rummets temperatur. Vend dejen forsigtigt ud på en meldrysset bageplade, og rids brødet med en skarp kniv. Bag brødet i ca. 1 time ved 180°.