Kartoffelpuré monteret med smør, piskefløde, æggeblommer og piskede hvider, tilsmagt med hakket purløg og bagt i åben cremefraiche mørdej.
1 kg puré af kogte kartofler
5 æggeblommer
50 g smør
3 piskede hvider
1 dl piskefløde
hakket purløg
Den varme kartoffelpure røres med smør, piskefløde og æggeblommer, smages til med salt, peber og hakket purløg, de piskede hvider vendes i.
Soufflémassen sprøjtes med glat tylle på forbagte cremefraiche mørdejsbunde og bages gylden og let souffleret ved 200º i ovn.
Variationer:
- Soufléen kan tilsmages med hakket sauteret løg/hakket kinapurløg/dild/estragon m.fl.
- Kartoffelsoufflémassen kan tilsættes op til ⅓ fintskårne, smørsauterede urter, fx. porre, gulerod, selleri m.fl.
- Kartoffelsoufflémassen kan tilsættes terninger af skinke eller sauterede baconterninger.