Disse knasende sprøde chips tilberedes med ganske lidt fedt,
og de går lige til hjertet!
• Der findes mange forskellige slags sundt tilbehør at vælge
imellem, fx salsasauce, mager ost eller hakkede friske krydderurter.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 20 min. 4 portioner
# Råvarer til Kartoffelchips sprøde:
4 mellemstore kartofler, fx King Edward
½ spsk olie
½ tsk salt
¼ tsk friskkværnet sort peber
¼ tsk tabascosauce (hot chilisauce)
*
Fremgangsmåde:
1 Varm ovnen til 275 °C.
Beklæd en plade med bagepapir.
2 Skrub kartoflerne rene og skræl dem på langs.
Lad lidt kartoffelkød sidde på skallen og skær dem i 2½ cm
strimler.
Gem resten af kartoflerne til anden brug.
Dup skallerne tørre og læg dem til side.
3 Bland olie, salt, sort peber og tabasco i en mellemstor
skål og læg kartoffelskallerne i.
Vend det rundt, så skallerne bliver helt dækkede af
blandingen.
4 Bred kartoflerne ud på bagepapiret.
Bag dem sprøde og gyldne i ca. 20 min.
Server straks.
Tips & råd
Lad de skrubbede kartofler ligge og trække i koldt vand i
ca. 30 min, for at fjerne overskudsstivelse.
Anvend en skarp kniv eller kartoffelskræller som bevarer en
del af kødet på indersiden af skallen.
Skræl på langs af kartoflen og skær strimlerne i 2½ cm
stykker.
Serveringsforslag:
Til ostechips: drys ½ dl reven mager ost over, gerne af
blandede sorter, når der mangler 5 min af bagetiden. Fordel lidt mager
cremefraiche henover.
Krydr på indisk vis, ved at røre ½ tsk karry i
olieblandingen og fortsæt ellers efter opskriften.
Server med lidt yoghurt naturel.
PR. PORTION: Energi: Kcal 45 = kJ 189
Kulhydrat 6 g Protein <1 g Fedt 2 g (40%) Fibre <1 g