Den syrlig-søde smag giver et perfekt tilbehør til fx. lufttørret andebryst - eller spis løgene over kogte ris som en grøn ret. Til fire personer.
½ kg sommerløg
25 g smør
½ dl hyldeblomstsaft
2-3 spsk rørsukker
1 dl lyse rosiner
salt, friskkværnet peber
lidt frisk estragon
25 g ristede pinjekerner.
Skær løgene i et par cm tykke både og sauter dem møre i smør. Hæld hyldeblomstsaft ved, giv den et opkog, drys sukker på, rør om og lad sukkeret karamellisere. Vend rosinerne i, krydr med salt, peber samt estragon og drys pinjekerner over.