En gulerodssalat af marokkansk oprindelse. God til krydrede gryderetter.
25 g mandelsplitter
½ kg groftrevne gulerødder
50 g tørrede abrikoser i tern
Saft af 1 citron
2 spsk olivenolie
1 spsk flydende honning
1 tsk kanel
¼ tsk cayenne
Evt. lidt fintsnittet koriander eller mynte
Rist mandelsplitterne på en tør varm pande under omrøring til de har taget lidt farve.
Bland gulerødder og abrikoser.
Rør en dressing af citronsaft, olie, honning, kanel, cayenne og lidt salt.
Vend dressingen med gulerødder og evt. krydderurter og drys med de ristede mandler.
Grønsager pr. person: ca. 125 g