(2 brød)
½ portion surdej
ca. 1 ¼ kg grahamsmel
6 dl lunkent vand
½ dl olie
1 tsk salt
*
Hæld halvdelen af grahamsmelet op i et dejfad, og ælt surdejen og resten af ingredienserne ind i melet.
Ælt mere hvedemel i, indtil dejen er glat og smidig.
Lad dejen hæve under et klæde i 1- 1 ½ time.
Ælt dejen let, og form to brød.
Bag dem på nederste rille, først ved 250°C i 10 min., derefter sænkes varmen til 175°C, og brødene bager videre i ca. 40 min.
Lad dem køle af på en bagerist.