En enkel vegetarisk ret som er nem at tilberede også til et
større selskab. Og den bliver helt sikkert meget påskønnet • Retten indeholder
rigeligt med både mineraler og vitaminer.
Forberedelse 20 min. Tilberedning 30-40 min. 4 Portioner
# Råvarer til Bagekartofler med salat
6 bagekartofler, ca. 1,2 kg
1 tsk salt
2½ dl revet Danbo ost
½ dl cremefraiche
1 fed hvidløg
¼ tsk hvid peber
1 lille salathoved
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
1 gulerod
1 bundt radiser
1 bakke karse eller purløg
1½ spsk hvidvinseddike
3 spsk olie
¼ tsk salt
1 knivspids hvid peber
* Fremgangsmåde:
1 Skrub kartoflerne godt og kog dem knapt møre i letsaltet
vand, ca. 15 min.
Hæld vandet fra og lad kartoflerne svale noget af.
Del kartoflerne i halve på langs.
Læg dem med snitfladen opad på en plade med bagepapir.
2 Varm ovnen til 225 °C.
Rør ost og cremefraiche sammen.
Pil hvidløget og pres det i.
Krydr cremen med hvid peber og fordel den over de halve
kartofler.
Gratiner dem til de er gyldne, ca. 15 min.
3 Skyl salaten og riv den i mindre stykker.
Skyl peberfrugterne, udkern dem og striml dem.
Skræl guleroden og skær den i fine strimler eller riv den
groft.
Skyl radiserne og skær dem i skiver.
Gør karsen i stand (se Tips & råd) og bland den i
salaten.
4 Ryst vineddike og olie sammen og smag til med salt og
peber.
Hæld dressingen over salaten lige inden serveringen.
Tips & råd
Skrub kartoflerne med en stiv børste.
Skyl under rindende, lunkent vand, så kartoflerne bliver så
rene, at man kan spise skallen.
Klip karsen af fra underlaget, læg den i en si og skyl med
koldt vand.
I stedet for karse kan du anvende purløg.
PR. PORTION: Energi: Kcal 469 = kJ 1970
Kulhydrat 55 g Protein 15 g Fedt 21 g (40%) Fibre 6 g