Logo

Durumflutes og boller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Durumflutes og boller

 

Koldhævet hjemmebagt brød giver point i familien - og dejen kan forberedes i god tid.

Arbejdstid: 30 min. Hævetid: 6-12 timer Bagetid: 20 min. Fryse-egnet. (2-4 flutes eller 12 store boller)

 

#

15 g gær

½ l koldt vand

250 g grov eller fin durumhvede (fx Bornholms valsemølle)

1 spsk havsalt

1 spsk honning eller sirup

500 g hvedemel med højt glutenindhold

*

 

Rør gæren ud i koldt vand og tilsæt de øvrige ingredienser.

Ælt dejen godt igennem - mindst 5 min.

Dæk dejen til og lad den hæve et køligt sted min. 6 timer og gerne natten over.

Vend dejen ud på et bord drysset med durummel - dejen skal IKKE æltes.

Del dejen i 2-4.stykker og form dem forsigtigt til tynde, lange brød.

Læg dem på et par bageplader med bagepapir (eller i en flutes-form) og lad dem efterhæve ½ times tid (eller mens ovnen bliver varm).

Rids brødene 4-5 gange på skrå og bag dem ved 250 °C i ca. 15-20 min.

Lad dem afkøle på en rist.

 

Tips: Brug dejen til gode boller: Tril forsigtigt dejen til en tyk pølse og del den i 12 stykker.

Form dem forsigtigt til boller og læg dem på bageplader med bagepapir.

Drys dem med lidt durummel og lad dem efterhæve, mens ovnen bliver varm.

Giv dem evt. et enkelt snit med en skarp kniv og bag bollerne ca. 15 min. ved 250 °C.

Lad dem afkøle på en rist.

 

Tips: Skal det gå hurtigt en morgen, så tag blot dejen op i små portioner med en stor træske eller gummiskraber og læg "klumperne" på en bageplade med bagepapir.

 

Tips: Brødet bliver ekstra godt, hvis det tilføres damp de første 5-8 minutter.

De færreste har en ovn med damptilførsel, men man kan sætte en bradepande i bunden af ovnen, mens den varmes op.

Når brødet sættes i ovnen, kaster man samtidig en kop vand i den varme bradepande og lukker straks lågen.

Så vil man kunne opnå næsten den samme effekt.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.399 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her