En god start på dagen starter ved morgenbordet. Prøv disse
morgenboller med All-Bran flakes - dagen kan ikke begynde bedre. Fiberrigt
• All-Bran flakes er ekstra fiberrige flager og kan spises
med mælk eller yoghurt til, eller som her bruges i en brødopskrift.
Forberedelse 30 min. + hævning. Tilberedning 10 min. 12
boller
# Råvarer til Boller med All-Bran flakes
25 g gær
1 dl vand (37°)
1 tsk sukker
½-1 tsk salt
3 dl vand
1 spsk olie
4 dl All-Bran Flakes + lidt flager til garneringen
ca. 8-9 dl hvedemel
æg til pensling
* Fremgangsmåde:
1 Smuldr gæren ud i en skål.
Hæld 1 dl fingervarmt vand i skålen og opløs gæren.
Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt det sammen til en
smidig dej.
Tilsæt ikke alt melet fra starten, men kom det i lidt ad gangen.
Gem lidt mel til formningen.
2 Lad dejen hæve under et klæde 30 min.
Form 12 boller, dæk dem med et klæde og lad dem stå i
køleskabet natten over.
3 Varm ovnen til 225 °C.
Tag bollerne ud og lad dem hæve yderligere 30 min ved
stuetemperatur.
4 Pensl med sammenpisket æg og drys lidt knuste All-Bran
flakes over.
Bag 10-12 min. i midten af ovnen.
Tips & råd
Variation: Anvend almindelige cornflakes i stedet for
All-Bran flakes.
Bollerne kan garneres med stort set hvad man vil. Et godt
forslag er udover flagerne at du drysser reven ost over efter den halve
bagetid. Andre forslag er frø af forskellig slags, fx birkes eller sesamfrø
eller hvorfor ikke solsikkekerner. Det er også godt at pensle bollerne med en
blanding af sirup og vand og så drysse med hakkede nødder.
PR. BOLLE: Energi: Kcal 173 = kJ 730
Kulhydrat 34 g Protein 5 g Fedt 2 g (10%) Fibre 3 g