1 stor høne med indmad
1 kg vinger
1 stort løg
1-2 porre
1 stor gulerod
1 helt hvidløg
persille
timian (hel tørret eller frisk)
1 laurbærblad
20 sorte peberkorn
15 tørrede koriander
salt
Høne og vinger sættes over i så meget koldt vand, at det dækker. Tilsæt en teskefuld salt og lad det koge op. Skum et par gange. Gør grønsagerne rene og skær dem ud i passende store stykker. Tilsæt dem sammen med krydderierne, og lad fonden stå og simre, til hønen er godt mør. Tag så den og indmaden op, salt den og stil den til side til senere brug.
Fonden får derefter lov til at simre videre i 3-4 timer, hvorefter den sies og koges yderligere ind. Lad den køle af og frys den evt. til terninger i en frysebakke.