En dekorativ dessert med både syrlighed og sødme.
Karamel:
130 g sukker
1 stang vanilje
4 skiver, frisk ingefær
1 hel stjerneanis
2,5 dl vand
½ banan, most med en gaffel
2 spsk mørk rom
1 stk ananas, stor, moden, men fast
2 stænger vanilje
Lav først karamellen.
Kom sukker på en pande, og sæt det over svag varme.
Flæk vaniljestængerne, skrab kornene ud, og skær stængerne midt over.
Læg dem til side til senere.
Lad sukkeret karamellisere, til farven er mørk gylden, lidt som rav.
Tilsæt hurtigt vaniljekorn og -stænger, ingefær og stjerneanis.
Tilsæt umiddelbart derefter vand for at hindre, at karamellen bliver alt for mørk. Bring igen karamellen i kog, tilsæt den moste banan og til sidst rom.
Hæld karamellen i en skål, dæk den til med husholdningsfilm, og stil den til side. Forvarm ovnen til 180 grader.
Skræl den modne ananas, så der ikke længere er små, uønskede dele af skrællen tilbage på frugten.
Skær de tre vaniljestænger i halve, og stik hver halvdel ind i frugten, jævnt fordelt, og så stangen stikker ud.
Stil frugten i et ildfast fad, og hæld karamellen gennem en si over den skrællede ananas, så den dækker.
Sæt frugten i ovnen, og lad den bage ca. 1 time, indtil den har fået en smuk farve.
Sørg for undervejs at hælde karamellen over frugten med en ske .
Skær ananassen, varm eller kold, ud i skiver, og servér dem fx med creme anglaise med stjeneanis.