Har du chilier i overskud, kan du blende dem med olie og
bruge den smagfulde stærke olie, til at smage maden til med eller til at dryppe
over retter, hvor du får lyst til noget stærkt. Opbevar olien i køleskabet,
ellers bliver den dårlig.
Du kan lave olien. med grønne eller røde chilier, som begge
giver flotte klare farver til olien men blander du rød og grøn, får olien en
mudret farve.
Arbejdstid: 10 min.
#
75-100 g røde eller grønne chili
1½ dl olie
*
Flæk chilierne og fjern frøstol, frøvægge og alle frø med en
lille kniv.
Skær chilierne i mindre stykker.
Blend chili og olie, til chilierne er helt findelte og olien
smukt rød eller grøn.
Kom olien på en lille skoldet flaske og opbevar den i
køleskabet.
Tips: Styrken i chili sidder primært i frøvægge og frøstol.
Skær begge dele væk, inden chilien bruges i madlavningen. En chili kan være
næsten uden styrke i spidsen, men brændende stærk i stilkenden, og derfor
nytter det ikke noget at tjekke chiliens stærkhed fra spidsen.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin