50 g soltørrede tomater
4 kalkunschnitzler (ca. 500 g)
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
15 g smør
Dressing:
2 dl Karolines Køkken fromage frais 0,3%
1 bundt rucolasalat
¼ tsk groft salt
friskkværnet peber
Tilbehør:
1 små knuste fed hvidløg
500 g squash i tern
2 spsk olivenolie
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
500 g frisk pasta
1 bundt grofthakket persille
Overhæld tomaterne med kogende vand og lad dem trække mindst 15 min.
Bank schnitzlerne flade, drys med salt og peber og brun dem i en pande med smør.
Dressing: Rør fromage frais sammen med grofthakkede, udblødte soltørrede tomater, hakket rucola og krydderier.
Smør det på schnitzlerne, fold dem sammen og fæst dem med en kødnål/tandstikker.
Læg dem i et fad foret med bagepapir og steg kødet midt i ovnen 8-10 min. ved 200°C.
Kog imens pastaen efter pakkens anvisning.
Sauter hvidløg og squash i en gryde med olivenolie 5-10 min.
Krydr med salt og peber og vend den afdryppede pasta i gryden sammen med lidt hakket persille. Server straks.
Fryseegnet: Ikke afprøvet