En af sommerens
dejligste fisk er makrellen. Benene er nemme at finde, og fisken er let at
stege, fordi den er så saftig og får sprødt og spiseligt skind.
4 personer. Arbejdstid:
40 min. Koge/stegetid: 15 min.
#
Sojamarinade:
4 spsk sojasauce
2 spsk honning
2 spsk sherry
Nudelsalat:
250 g broccoli
1 bundt forårsløg
1 squash
1 rød peberfrugt
2-3 spsk rapsolie
200 g nudler
2 spsk ristet
sesamolie
1 citron
1 fed hvidløg
salt og peber
1 bundt koriander
eller mynte
Grillet makrel:
8 makrelfileter (ca. 600 g)
2 spsk rapsolie
*
Kog sojasauce,
honning og sherry i 4 min., og hæld marinaden i en skål til afkøling.
Del broccolien i
buketter, og halver dem.
Rens forårsløgene og
halver dem.
Skyl squash og
peberfrugt, og skær dem i skiver.
Pensl alle grønsagerne
med olie, og grill dem på grill pande eller grill, til de er møre med lidt bid.
Kog nudlerne som
angivet på emballagen.
Lad dem køle af
under koldt vand, og dryp dem af i en sigte.
Rør sesamolie med
citronsaft, finthakket hvidløg, salt og peber.
Vend grønsagerne med
dressingen og vend nudlerne i til sidst.
Drys salaten med
hakket koriander.
Skær små snit i
skindet på makrellerne, og pensl dem med lidt olie.
Grill makrellerne på
skindsiden i 2-3 min.
Krydr med salt og
peber under stegningen.
Vend dem forsigtigt,
og lad dem grille i 30 sekunder på kødsiden.
Anret makrellerne på
et fad, og dryp med lidt marinaden.
Server makrellerne
med nudelsalat, og stil resten af marinaden på bordet til at dryppe med.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin