Fyldig hverdagssalat, der smager vidunderligt og eksotisk af
fremmede himmelstrøg.
Til 4 personer Tilberedningstid: ca. 15 min.
#
2-3 dl kogt ris
6 skiver bacon
½ stegt kylling
1 rød peberfrugt
2 hårdkogte æg
8 sorte, stenfri oliven
1 spsk persille
Marinade:
1 lille løg
4-5 spsk olie
2 spsk citronsaft
2 spsk finthakket kørvel
salt og peber fra kværn
*
1. Hak løget fint og bland det med olie, citronsaft og kørvel.
Smag marinaden til med salt og peber og hæld den over risene
i en stor skål.
2. Steg baconskiverne på en pande, til de er sprøde.
Knus dem ned på en tallerken.
3. Fjern skind og ben fra den halve kylling og skær kødet i
mundbidder.
Bland kyllingekødet med risene.
4. Skrab kernerne ud af peberfrugten og skær frugtkødet i
terninger.
Vend peberterninger, oliven og den knuste bacon i salaten.
Skær æggene i både.
5. Pynt med æggebåde og hakket persille.
6. Retten serveres som middagssalat, evt. med lune flûtes
til eller friskbagt brød.
Spis ost som efterret.