Logo

Brød der ikke skal æltes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Brød der ikke skal æltes

 

En opskrift på brød der ikke skal æltes. Brødet hæver natten over, så du nemt får lækkert friskbagt brød næste morgen

Det klister og er tungt og besværligt, og det tager så lang tid at ælte brød ordentligt igennem. Er det også dine undskyldning for ikke at bage dit eget brød?

Nu har du altså ikke længere nogen undskyldning, for her får du en super nem opskrift på hjemmebagt brød der ikke skal æltes.

Skal du have nybagt brød til morgenmad, må du i gang med det aftenen før, for dette brød skal hæve i ret lang tid. Til gengæld er arbejdstiden minimal, fordi du ikke skal ælte dit brød, så det er faktisk et ideelt brød at servere til morgenmad.

# 1 Brød der ikke skal æltes:

365 g vand
4 g salt
5 g gær
10 g olie
400 g hvedemel, erstat evt. noget af det med grahamsmel, fuldkornsmel, rugmel eller spelt.

*

Sådan gør du
Hæld alle ingredienserne til dit brød i skålen.

Rør det hele sammen med en dejskraber.

Pak skålen den ind i husholdningsfilm, så dejen ikke tørrer ud, mens den hæver.

Sæt til hævning, evt. koldt over natten.

Fjern husholdningsfilm, og kom dit brød i en form og sæt det i en 250 °C varm ovn (ikke varmluft) i 35 min.

Skru ned til 220 °C, vend det varme brød ud af formen og bag det yderligere 15 min. med bunden opad.

Når dit brød er færdigt, skal det lyde hult, når du banker på det.

Lad det nybagte brød hvile nogle minutter, inden du skærer det i skiver.

Server dit hjemmebagte brød med koldt smør og dit yndlingspålæg.

 

Tips: En Bread Maker-brødform (som den på billedet) er rigtig smart til dette brød: brødet samles, hæver og bages i samme form.

 

Vores bedste bagetips:

 

Mel

Grove melsorter optager væsken langsommere end hvedemel. Pas på, at dejen ikke bliver for tør under æltningen, da melet langsomt vil opsuge væsken, og dejen bliver fastere i løbet af hævetiden. Melmængden afhænger også af, om man ælter dejen på maskine eller i hånden - maskinen ælter ofte mere mel i.

 

Gær og hævetid

Brug mindre gær og længere hævetid. Gærrester kan holde sig på køl i et par uger i en lille beholder eller pakket i film.

 

Det søde og det sure

En lille smule sukker og eddike i dejen giver næring til gæren. Syrnede mælkeprodukter virker også bageforbedrende og giver god smag og forlænger holdbarheden. Byt gerne op til halvdelen af væsken ud med surmælksprodukt.

 

Ovne

Der er stor forskel på ovne, så du skal altid tjekke dit bagværk, når totredjedele af bagetiden er gået.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.557 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her