Saftige bøffer: Kødet skal være af bedste kvalitet, men det
behøver naturligvis hverken være filet eller mørbrad. Velmarmoreret kød er
bedre end kød med en tyk fedtbræmme.
til 4 personer Tilberedningstid: ca. 20 min.
#
4 tykke tyndstegskoteletter med eller uden ben
peber fra kværn
olie til pensling
salt
Desuden:
4 store tomater
kryddersmør (se opskrift)
*
1. Tør kødet af med køkkenrulle og bank det let med hånden.
Rids evt. fedtkanten, så bøfferne ikke krøller. Drys kødet
med peber.
2. Når grillen er varm, pensles kødet med olie og lægges på
risten.
8tegetiden afhænger naturligvis af, om der er ben på kødet
eller ej.
Kød med ben bliver som regel mere saftigt end kød uden.
Stegetiden varierer fra 2 min.(meget røde) til ca. 8 min. på
hver side.
Drys med salt efterstegningen.
3. Ved siden af bøfferne kan du stege halve tomater.
Drys dem med peber og smør med olie.
De skal stege 2-3 min. på hver side.
4. Bøfferne kan serveres med en skive kryddersmør på og de
varme tomater ved siden af.
Server salat til.
Variationer:
Bøfferne får også en dejlig smag, hvis de gnides med
krydderier inden stegningen. Timian eller stødt fennikel giver en kraftig smag
paprika eller estragon en lidt mildere.
I øvrigt smager det dejligt med grønne bønner til
grillkødet. Læg dem i en alubakke eller på et foldet stykke folie ved siden af
bøfferne. Frosne bønner, som lige har fået et opkog, egner sig godt her. De kan
krydres med frisk estragon, vendes i lidt kryddersmør eller du kan blande 1-2
fed presset hvidløg, en stor klat smør samt et kraftigt drys citronpeber i.