Logo

Appelsin-parfait

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Appelsin-parfait  

 

En herlig cremet parfait, med frisk smag af appelsin og med et strejf af likør, afslutter en god middag med bravour.

• En portion indeholder kun 16 g fedt • Brugen af lette mejeriprodukter gør at kolesterolindholdet mindskes.

Forberedelse 10 min. + afkøling. Tilberedning 2 timers frysning. 6 portioner

 

# Råvarer til Appelsin-parfait

3 dl letmælks-yoghurt naturel

2½ dl mager kvark

3 spsk koncentreret appelsinjuice

3 spsk Grand Marnier likør

1 spsk reven appelsinskal

2 æggeblommer

3 spsk rørsukker

2 dl piskefløde

GARNERING:

appelsin- eller mandarinbåde

*

 

Fremgangsmåde:

1 Pisk 2 dl yoghurt, kvark, appelsinjuice, Grand Marnier og appelsinskal sammen med mixeren.

 

2 Pisk æggeblommer og sukker i en gryde til en luftig masse.

Tilsæt 1 dl yoghurt og varm det op under omrøring til massen er jævn, ca. 3 min.

 

3 Pisk appelsinmassen i æggeblandingen med mixer og lad massen få et opkog.

Lad det svale af og stil det i køleskabet i 1 time.

 

4 Pisk fløden til fast skum.

Vend flødeskummet i den kolde appelsinmasse.

Frys i mindst 2 timer.

Rør rundt i den halvfrosne parfait efter 1 time, så der ikke dannes iskrystaller.

 

5 Anret parfaiten i portionsglas og garner med appelsin- eller mandarinbåde.

 

Tips & råd

 

Dæk parfaiten med plastfolie inden den sættes ind i fryseren.

Rør rundt en eller to gange under frysningstiden.

Jo bedre du rører des blødere bliver ismassen.

 

Tag parfaiten ud og lad den tø lidt inden den anrettes i portionsglas.

Garner med appelsin. Skær gerne fine mønstre i appelsinskallen.

 

Variation: Du kan lave en lignende parfait med jordbær.

Erstat appelsinjuicen med jordbærpuré og Grand Marnier med punsch.

Garner med skivede jordbær.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 248 = kJ 1041

Kulhydrat 17 g Protein 9 g Fedt 16 g (58%) Fibre 0 g

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.756 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her