Lever i krydret flødesauce er en klassisk opskrift, hvor
fløde, kartofler og lever skaber en blid smagsoplevelse. (4 pers.)
#
500 g lever, fx kalvelever
4 små zittauerløg
50 g smør
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
2 tsk lys, fransk sennep
½-1 tsk tørret basilikum
½-1 tsk tørret rosmarin
2,5 dl piskefløde
1 dl mælk
1 tsk hvedemel
kulør
Tilbehør: pillekartofler med hakket persille.
*
Skyl leveren, fjern evt. hinder og årestammer.
Skær leveren i store terninger.
Pil løgene og skær dem i terninger.
Svits begge dele i smør i en stegegryde.
Tilsæt krydderier, piskefløde og mælk, der er rystet sammen
med mel.
Lad retten koge ved svag varme ca. 15 min.
Smag til og tilsæt kulør.
Tips: I stedet for
tørrede krydderurter kan anvendes ½-1 spsk friskhakkede.