Denne farvestrålende og lækre ret er fantastisk hurtig at
lave. Den perfekte hverdagsmiddag.
Tilbered og nyd! • Frisk lime bidrager med både smag og
C-vitamin • Porre og forårsløg indeholder vigtige mineraler.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 10 min. 4 Portioner
# Råvarer til Kalkunschnitzel med lime:
4 tynde kalkunschnitzler a 180 g
1 limefrugt
4 forårs løg eller ½ porre
1 tsk hele sorte peberkorn
1 tsk honning
1 tsk stærk usødet sennep
salt
1 spsk olie
5 spsk kyllingefond (koncentreret)
1-2 limefrugter til garneringen
* Fremgangsmåde:
1 Vask limefrugten og riv skallen groft. Pres saften ud.
Skyl forårsløgene eller porren og hak dem fint.
Stød peberkornene i en morter.
2 Tryk eller bank kalkunschnitzlerne ud, så de bliver rigtig
tynde.
Bland honning og sennep.
Salt schnitzlerne og stryg derefter sennep og honning på.
3 Opvarm olien ved jævn varme på en stor stegepande.
Steg schnitzlerne 3 min. på hver side.
Tag dem af panden, dæk dem med alufolie og sæt dem i ovnen,
så de holder sig varme.
4 Brun forårsløgene eller porren på panden 2-3 min.
Hæld limesaft og kyllingefond på. Rør rundt og bring det i
kog.
Bland limeskallen i og smag til med salt og de stødte
peberkorn.
5 Anret kalkunschnitzlerne på et varmt fad og dryp lidt
limesauce over.
Garner med lime og server med resten af saucen til.
Tips & råd
Limesaucen er lavet på friskpresset lime, sennep, honning og
olie blandet med finthakket forårsløg eller porre og reven limeskal. Saucen
passer ikke kun til fjerkræ og fisk.
Denne raffinerede blanding kan også fint anvendes som
salatdressing og holder sig desuden godt i køleskabet.
Bland saucen efter opskriften, men tag dobbelt så meget olie
som limesaft.
Opbevar dressingen op til 1 uge i køleskab og ryst eller rør
rundt inden brug.
VARIATION
Limesaucen smager også godt til stegte aubergineskiver eller
til grillet fisk.
PR. PORTION: Energi: Kcal226 = kJ 949
Kulhydrat 3 g Protein 40 g Fedt 9 g (24%) Fibre 1 g