Spinat, fetaost og oliven forvandler denne italienske
klassiker til en græsk favorit. Oregano og mynte giver ekstra kolorit på smagen
• Denne ret indeholder gode kulhydrater. • Anvend fetaost
med lavt fedtindhold.
Forberedelse 25 min. Tilberedning 30 min. 4 Portioner
# Råvarer til Lasagne græsk
250 g hakket oksekød
9 lasagneplader
2 spsk olie
300 g frossen, hakket spinat
1 løg
salt og peber
250 g ricottaost
½ dl smuldret fetaost
10 sorte oliven i skiver
3 spsk hakket, frisk mynte
1 dåse (400 g) passerede tomater
* Fremgangsmåde:
1 Sæt ovnen på 200 °C.
Smør et ovnfast fad med 1 spsk olie og stil til side.
Optø spinaten og lad den dryppe af.
Pil løget og hak det fint.
Kog lasagnepladerne efter pakkens anvisninger.
2 Opvarm 1 spsk olie på en pande.
Tilsæt kød og løg og brun i 5 min. under omrøring.
Smag til med salt og peber.
Hæld blandingen ud på et stykke køk- kenrulle.
3 Bland spinat, ricottaost, fetaost, oliven og 2 spsk mynte,
i en skål.
Hæld 1 dl passerede tomater i bunden af det smurte fad.
Drys med salt og peber.
Læg 3 lasagneplader på.
4 Bred et tyndt lag spinatblanding over pladerne.
Læg et lag kød ovenpå spinatblandingen og top med ½ dl
passerede tomater.
Salt og peber.
Lav flere lag, til alt er brugt.
5 Dæk med folie og tilbered i ovnen ca. 30 min.
Drys resten af mynten over og server.
Tips & råd
Hakket lammekød er et godt alternativ til hakket oksekød,
det forstærker desuden det græske præg. I Grækenland bruges der ofte hakket
lam.
I dag findes der forkogte lasagneplader. Når du bruger dem,
forkorter du tilberedningstiden.
PR. PORTION: Energi: Kcal 544 = kJ 2284
Kulhydrat 37 g Protein 27 g Fedt 32 g (53%) Fibre 3 g