En symfoni af grønsager og ost kombineret med en delikat
pasta gør denne ret til en perfekt hverdagsmiddag • Broccoli, ost og mælk
bidrager med kalcium.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 12 min. 4 Portioner
# Råvarer til Vegetarisk pastasymfoni
350 g pasta
1 stor broccoli
300 g champignon
2 røde peberfrugter
50 g gorgonzolaost
3 spsk smør eller margarine
1 spsk hvedemel
2 dl letmælk
salt og sort peber
* Fremgangsmåde:
1 Kog pastaen efter pakkens anvisninger.
Skyl broccolien og del den i buketter.
Rens svampene og skær dem i skiver.
Gør peberfrugterne i stand og hak dem groft.
Smuldr gorgonzolaosten.
2 Bring 2 dl vand i kog og damp broccolibuketterne i ca. 4 min.
Lad dem løbe af.
3 Smelt 2 spsk fedtstof ved god varme på en pande.
Tilsæt peberfrugt og svampe.
Brun under omrøring, til grønsagerne er møre, ca. 3 min.
4 Smelt resten af fedtstoffet i en gryde og pisk melet i.
Spæd med mælken lidt ad gangen og tilsæt gorgonzolaost.
Smag til med salt og sort peber.
Bring det i kog og lad det simre i 5 min. under omrøring,
til saucen er jævn.
Tag gryden fra varmen og tilsæt broccoli, peberfrugt og
svampe.
Bland det godt.
5 Lad pastaen dryppe af og hæld den op i en skål.
Hæld sauce og grønsager over og bland det, så pastaen dækkes
med sauce.
Server.
Tips & råd
En klassisk hvid sauce laves af fedtstof, mel og mælk.
Anvend gerne minimælk til saucen, så sparer du automatisk på
fedtet.
Gorgonzola er en italiensk, stærk skimmelost.
En lille smule giver meget smag.
Du kan naturligvis også anvende en ost med mildere smag.
PR. PORTION: Energi: Kcal 414 = kJ 1739
Kulhydrat 63 g Protein 18 g Fedt 10 g (22%) Fibre 6 g